Dette er den anden film om ægteparret Warrens arbejde med dæmoner og andre paranormale fænomener. Derfor to-tallet i titlen. Ligesom Nattens dæmoner 1 bygger denne på de autentiske reportager fra Warrens virke. Dette understreges på forskellige måder i begyndelsen og især i slutningen af filmen, hvor vi ser fotos af de virkelige personer, som skuespillerne netop har spillet.
En familie hjemsøges
Vi er i en fattig del af London i 1977. En enlig mor (Frances O’Connor) med fire børn bor i et rækkehus med både kælder og loft. Familien begynder at opleve paranormale ting: mystiske lyde, genstande, der bevæger sig af sig selv, apparater, der selv tænder og slukker osv. Samtidig begynder den yngste datter, Janet (Madison Wolfe), på noget, der ligner søvngængeri. Det udvikler sig hurtigt. Janet oplever sig selv vågne op i forskellige rum i huset, hvor hun oplever frygtindgydende ting. Snart begynder andre i familien også at opleve så meget, at de i panik søger tilflugt hos venner på den anden side af gaden, hvor de begynder at overnatte.
Medierne får nys om sagen, da to tilkaldte politifolk oplever noget, der klart – som en af dem siger til moren – “går ud over det, vi kan gøre noget ved”. Ægteparret Ed og Lorraine Warren (Patrick Wilson og Vera Farmiga) tilkaldes af den lokale præst.
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk