LUKAS, PAULUS OG DE KRISTNE
Jeg er taknemmelig for, at der er kristne, som har adgang og penge til at kunne lave film, som forkynder Kristus. Jeg er taknemmelig for, at et så stort og verdsligt selskab som Sony har valgt at have en afdeling, Affirm Films, som kan producere bl.a. film med et tydeligt kristent indhold.
En af de film er “Paul, Apostle of Christ.” Filmen handler om Paulus, da han er blevet gammel og står foran sin henrettelse i Rom. Den sindssyge kejser Nero har brændt halvdelen af byen Rom, og han bebrejder de kristne, som bliver taget til fange, tortureret – og ja, sat ild til og brugt som gadelamper.
Det er voldsomme tider for de kristne, og det er klart, at de særligt har brug for en leder at se op til og hen til. Men den leder, Paulus, sidder i det Mamertinske Fængsel. En dag dukker Lukas op. Lukas, lægen, som blev kristen, og som skrev Lukasevangeliet. Han har tidligere været sammen med Paulus på missionsrejser. Han dukker op i Rom, opsøger de kristne (bl.a. Priskvilla og Akvilla) og besøger Paulus i fængslet – blandt andet med henblik på at nedskrive Paulus’ historie. Den tekst, vi i dag kender som Apostlenes Gerninger.
Kejser Neros kristenforfølgelser
På en måde handler filmen ikke så meget om Paulus. Den handler mere om de kristnes voldsomme omstændigheder under kejser Nero. Langt det meste af filmen foregår i udkanten af Rom, hvor de kristne gemmer sig og forsøger at få en hverdag til at hænge sammen. Vi ser deres kvaler. Vi hører deres samtaler. Vi ser, hvordan forfølgelsen både styrker og splitter dem.
Og så er der scenerne, hvor Lukas er med Paulus i fængslet, og hvor de støtter hinanden, og Lukas får skrevet teksterne til Apostlenes Gerninger. Der er fængselspræfekten, hvis datter er syg, og som til sidst – modvilligt – vælger at opsøge lægen Lukas og oplever det, som både Jesus og Paulus jo så klart forkynder: “De skal kende os ved vores kærlighed” (Joh 13,35)…
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk