Teenageren Doris har aldrig levet et normalt ungdomsliv. Hendes kræftsyge bror har fået al opmærksomhed, og nu kæmper hun med valget mellem venner og familie.
Biografi/baseret på virkelig historie.
Doris bor sammen med sin mor og sin kræftsyge bror, som sygner hen og ikke kan hverken sanse, tale eller se mere. Han ligger nærmest som en grøntsag i sengen, og moren passer og plejer ham, mens de langsomt venter på, at døden nærmer sig. Doris har i mange år været pålagt at hjælpe til, og det har afskåret hende fra et normalt ungdomsliv med venner, fester og kærester. Da broren kommer på hospice, og moren flytter ind hos ham, begynder Doris at invitere de populære piger i klassen til at bruge det tomme hus til fester og hygge. Langsomt finder hun ind i en venneflok og fornemmer, hvordan en teenager også kan leve sit liv.
Doris er konstant i konflikt med moren, som ikke forstår, at hun ikke kan tilsidesætte alt for at hjælpe med pasningen. Doris møder tilfældigt den kristne Paul, som er med i en protestgruppe mod aktiv dødshjælp foran hospicet Suncoast, hvor broren nu bor. Hun finder en form for venskab med Paul, som selv har mistet sin kone. De har samtaler om liv, død, kærlighed, Super Bowl og alt derimellem.
Inspireret af en sand historie
Den debuterende instruktør, Laura Chinn, har selv skrevet manuskriptet til ”Suncoast”, og historien er baseret på hendes eget liv. Hun havde selv en bror, som døde af kræft, og hun måtte derfor selv meget igennem i sit ungdomsliv. I filmen hører vi om en kvinde ved navn Terri Schiavo, som ligger i respirator på Suncoast hospice. Hun var en virkelig person, som i 1990’erne var genstand for en offentlig debat om aktiv dødshjælp. Hun boede også i virkeligheden på det samme hospice som Laura Chinns bror, og hun var årsagen til demonstrationer fra religiøse grupper foran Suncoast. Laura Linney spiller den fortvivlede og desperate mor, som ikke mere har overskud til at balancere mellem at være en mor, der snart mister sin søn, og være mor til en livlig teenager, som har følt sig glemt i mange år. Emotionelt minder rollen en smule om den karakter Linney spillede i den hjertevarme ”Love Actually”. De to hovedroller spillet af Linney og den unge Nico Parker gør det aldeles fremragende. Det samme kan man sige om Woody Harrelson, som spiller demonstranten, Paul, som deler ud af sin livsvisdom til Doris.
Svære emner behandles godt
Filmen behandler nogle tunge og svære emner som død, sorg, forældreskab, teenageliv og aktiv dødshjælp. Det lyder umiddelbart ikke opløftende, men Laura Chinn formår at holde en optimistisk tone gennem hele filmen, som gør, at den ikke er svær og trist at se…
Se mere på https://filmogtro.dk/