Viggo Mortensen leverer en blændende western-fortælling med hjerte og nerve, der på sin stille facon har sin berettigelse.
NÅR MAN KUN HAR SIG SELV
Åbningsscene: Et langsomt take af en kvinde liggende i sengen, som stille dør omgivet af sin mand. Næste scene er kortvarig og brutal: En sortklædt revolvermand raserer en saloon; vi hører og ser, at han dræber mindst tre, inden han rider væk og filmens titel: “The Dead don’t hurt” toner frem.
Med dette er tonen lagt, og grundtemaet slået an – hvordan lever man i en verden, hvor alt kan tages fra en? Sygdom eller en skruppelløs person kan ud af ingenting smadre tilværelsen. Filmen tager et mere roligt afsæt derfra, og i to tidslinjer udfoldes en poetisk og vedkommende fortælling om de barske realiteter som nybygger i det engang så vilde vesten.
Der er et væld af klassiske western-markører – sågar at man kan kende en god/ond ud fra hattens farve. Men noget idealiseret billede af 1800-tallet er det dog ikke. Og så har filmen en mere atypisk indgangsvinkel til dét at bosætte sig i Guds eget land – idet vores hovedpersoner er den danske krigsveteran og alt-mulig-mand, Holger Olsen (Viggo Mortensen), der møder den viljestærke franskkvinde, Vivienne (Vicky Krieps). Ved et yndigt møde på torvet, kommer den fåmælte Olsen i kontakt med Vivienne og taler til hendes eventyrlyst, så hun kan komme ud af forholdet med en kedelig selvoptaget rigmand.
De to følges ud på prærien, hvor Holger fremviser en kontrapunktisk trist hytte i et ørkenlandskab, som hans ejendom.
For at glæde Vivienne, gældsætter Holger sig til grønne planter til residensen for at skabe det livslandskab Vivienne (ganske rigtigt) har efterspurgt. Og med tiden bliver blomsterne flere og forholdet grønnes i det fremmede land….
Se mere på https://filmogtro.dk/