Vandring for livet – Den amerikanske film “Wild” kan minde en del om Sean Penns film med en titel, der lugter ret meget af det samme: “Into the Wild” fra 2007. Også den australske film “Tracks” bevæger sig ad samme spor.
Alle tre film handler om et menneskes trang til at forlade alt det velkendte og kontrollerede og give sig naturen i vold. Komme ud i den store, vilde og uregerlige natur og se, hvad der sker. Komme fri af relationer, som har trukket hårde veksler på identitet og selvværd. Komme fri af sorg. Komme fri af sig selv. Blive ene med sig selv i naturens store stilhed. Nå til nye erkendelser om livets mening.
Alle filmene bygger på sandfærdige historier. “Into the Wild” ender ulykkeligt. “Wild” ender lykkeligt.
Jeg vil ikke afvise, at netop det sidste er medvirkende til, at jeg faldt mere for “Wild” end “Into the Wild”. “Wild” ender i et smukt lys. Men dertil kommer, at “Wild” er afviklet på én gang skarpere og mere komplekst end “Into the Wild” og for den sags skyld “Tracks”.
Reese Witherspoon spiller rollen meget fint som den 26-årige Cheryl Strayed, der vandrer af sted i næsten hundrede dage på den flere tusind kilometer lange stillehavsrute. Fra begyndelsen er hun komplet uvidende om vandringens vilkår. Hendes rygsæk er tung som et ondt år. Man forstår hende, når hun efter få hundrede meter overvejer at opgive. Og man undrer sig over, at hun faktisk fortsætter. Og bliver ved og ved.
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk