USA er i krig. Det er der som sådan intet nyt i. Forskellen er blot, at denne gang er slagmarken ikke i Tyskland, Korea eller Irak. Nej, det foregår i USA. For De Forenede Stater er i krig med sig selv. Amerikanerne kæmper mod hinanden i en blodig borgerkrig.
LAND I SPLITTELSE
”Civil War” er en action-spækket krigsthriller skrevet og instrueret af britiske Alex Garland, der står bag filmene Ex Machina, “Annihilation” og den, ifølge undertegnede anmelder, fejlslagne gyser Men.
Efter at have dokumenteret en voldsom konfrontation mellem demonstranter og væbnet politi i New Yorks gader, beslutter krigsfotografen Lee (Kirsten Dunst) sammen med sin journalistkollega Joel (Wagner Moura) sig for en dristig mission. De vil nå til Washington før alle andre, forbi frontlinjerne, for at interviewe den amerikanske præsident. Lidt modvilligt får de følgeskab af den garvede, men også fysisk svækkede, journalist Sammy og en ung og uprøvet fotografaspirant, Jessie. Sammen drager de fire på et noget anderledes og dystopisk roadtrip gennem det krigshærgede landskab.
Filmen er en herlig kombination af intense situationer i mødet med andre mennesker på deres vej, refleksive åndehuller af længselsfulde mosaikker samt kaotiske og action–packed krigsscener. Der er både smæk på drengen og ro til eftertænksomhed.
Journalistikken i krig
Filmen er partipolitisk neutral. Det handler ikke så meget om, hvad der går forud for borgerkrigen, eller hvem der måtte have ret. Fokus er på journalisternes færden, deres arbejdsgang og ikke mindst pressens rolle i krig – og det portrætteres forrygende godt.
Vi følger med dem i fronten, bevæbnet med kameraer, hvor de må dukke sig i krydsild, mens de ihærdigt forsøger at dokumentere alt, hvad der sker. Vi får indblik i deres overvejelser, deres metoder og synet på deres egen rolle i krig.
Vi bliver præsenteret for fire forskellige personer, både menneskeligt og fagligt. Lee er ekstrem professionel, målrettet og dygtig til sit arbejde. Hun er samtidig også mærket af det, hvilket til tider kan få hende til at virke afstumpet udadtil. Men hun har et blødt skjult indre, der gennem handlingsudvikling kommer til udtryk overfor Jessie, som hun bliver en slags mentor for. Den unge Jessie er energisk og engageret og ser utrolig meget op til Lee. Joel er den skarpe journalisttype, der anskuer alt det tragiske som fagligt potent. Han er veltalende og medierende. Sammy er den erfarne journalist, der burde nyde sit otium, men ikke kan slippe det journalistiske virke…
Se mere på https://filmogtro.dk/