I 1991 var David Smallbone manager på den kristne musikscene i Australien, men han gik konkurs. Da han fik et tilbud i Nashville, rejste familien på 8 dertil, kun for at opdage at jobbet var givet til en anden.
I 1991 var David Smallbone (Joel Smallbone) en succesfuld manager på den kristne musikscene i Australien. Han blev mere og mere dristig i sine planer. Da han engagerede Amy Grant til en koncert i Operahuset i Sidney, gik det galt. Australien blev ramt af en finanskrise, publikum svigtede, og han gik konkurs. Det gav ham et dårligt omdømme i musikbranchen, som gjorde, at han enten måtte opgive det eneste, han var god til, eller flytte til USA, hvor han kunne få et job som manager for en amerikansk musiker.
En hel familie berøres
Konkursen ramte ikke kun ham selv. Den fik også betydning for hans familie, som bestod af hustruen Helen (Daisy Betts) og deres seks børn plus en på vej. Den ældste var Rebecca (Kirrilee Berger) på 14, og så fulgte fem drenge. Efter en del betænkelighed bakkede Helen ham op og gav ham en frist på to år til at etablere sig i den amerikanske musikbranche. Familien Smallbone levede et kristent liv under overskriften “Vi gør det sammen”. Deres kristne tro og dette tætte sammenhold kom til at bære dem gennem en lang række skuffelser og modgang. Det er filmens egentlige fortælling.
Udfordringer mødes med bøn
I et lejet hus i Nashville sidder Helen og David sammen med deres seks børn i en rundkreds på gulvet. Huset viste sig nemlig at være umøbleret. På gulvet mellem dem står et glas med alle deres penge, og det er ikke ret mange dollars. David har lige fået at vide, at det job, han havde i udsigt, er givet til en anden. De tager hinanden i hånden og beder sammen. Deres bedestunder bruges flere gange til at skildre, hvordan de i fællesskab møder de genvordigheder, de må igennem. Der er både glæder og skuffelser. Det fremgår også af deres bedevæg, hvor de med papirlapper holder styr på, hvad de beder om, og hvordan Gud efterhånden opfylder deres bønner.
Muligheder for at spejle sig
Der er mange forhold, man kan spejle sig i. Det første er familien. Som udgangspunkt fremstår den som noget nær en perfekt kristen familie. De er kærlige, støttende og omsorgsfulde overfor hinanden – for det meste. Så er der Helen. Hun er den “Unsung Hero”, som der henvises til i titlen. Det amerikanske udtryk betyder en helt, der ikke er hyldet for sine heltegerninger. Hun holder familien sammen og er en nødvendig støtte for David. David skulle være familiens stærke grundvold – i hvert fald efter hans egen mening. Han er meget tynget af, at han ikke tjener de penge, han tidligere gjorde. Hans stolthed gør, at han er ude af stand til at modtage de gaver, som folk fra kirken kommer med. Og endelig er der menigheden. Den australske tilflytterfamilie bliver godt modtaget i kirken. De får venner der. Venner som træder til med åbne hjem og økonomisk offervilje…
Se mere på https://filmogtro.dk/