
Filmen foregår næsten 20 år senere end etteren. Hovedpersonen tages til fange og ender som gladiator i Roms arenaer. Han håber på hævn over den romer, der er skyld i, at hans kære blev dræbt.
EN GLADIATOR MED HÆVNTØRST
Filmens hovedperson mister sine kære i et romersk angreb i det nordlige Afrika. Han bliver taget til fange og ender som gladiator i Roms arenaer. Det eneste, der holder ham i live, er raseri og håb. Håb om, at han en dag kan få ram på den romer, der er skyld i, at hans harmoniske liv fik en brat ende. Hvis det lyder som plottet i filmen Gladiator, er det ikke helt ved siden af. Men det er også plottet i ”Gladiator II”, og det er det største problem ved den. Det havde været forfriskende med en anden historie. Bortset fra referatet af handlingen, dækker anmeldelsen af ”Gladiator” også ”Gladiator II”.
Skurken er en stor oplevelse
”Gladiator II” foregår næsten to årtier efter etteren. Kun én person fremstilles af den samme skuespiller, nemlig Lucilla (Connie Nielsen), der har kejserblod i årerne og blev mor til Lucius, som hun i slutningen af ”Gladiator” sender væk for at redde ham. Hun var gift med helten Maximus Aurelius, der døde i etteren. Nu er hun gift med hærføreren Marcus Acacius (Pedro Pascal), der er en reel mand, der deler drømmen om et demokratisk Rom med Lucillas første mand. Rom regeres nu af tvillingerne Geta (Joseph Quinn) og hans sindssyge bror (Fred Hechinger). Den folkelige modstand mod deres totalitære styre er voksende. Hovedpersonen er Hanno (Paul Mescal), der bliver taget til fange af romerne og solgt som slave til Macrinus (Denzel Washington), der ejer en gladiatorskole og har store politiske ambitioner.
Begge film bæres af store skuespilpræstationer og enorme budgetter, der giver mulighed for storslåede scenerier, som Ridley Scott er en mester i at fylde med action. Én person stjæler billedet, hver gang han er på scenen. Det er Denzel Washington, der giver liv til filmens skurk, Macrinus. Han er smilende og sjov, når det passer ham, og ond beregnende og helt uden skrupler, hvis det tjener hans mål. Hans mål er at blive den mest magtfulde mand i Rom. Han har mange slaglinjer, som han serverer med præcis timing. En af dem er: ”Det største tempel, romerne nogensinde har bygget, er Colosseum, for det står for det, de tilbeder. Magt.” Om han har helt ret i det, viser sig i filmens slutning. Washington er – som i så mange andre film – en af de store oplevelser, men her er han også ætsende ubehagelig. Den glatte overflade og den underliggende skånselsløse ambition, minder ubehageligt meget om noget, man også har mødt i virkeligheden…
Se mere på https://filmogtro.dk/