Bettie er i krise. Hun er en tidligere skønhedsdronning, men nu over 60 år – og lever sammen med sin aldrende mor. Betties restaurant er konkurstruet, og hun har et anstrengt forhold til sin mor. Men her slutter det ikke – hun er også blevet forladt af sin elsker, forretningsmanden Alain, der venter barn med en yngre kvinde.
Bettie har virkelig brug for en smøg, men har ingen cigaretter. Hun tager ud for at købe cigaretterne, men ender med at fortsætte køreturen på må og få. Det bliver til en roadmovie, hvor tilfældige møder med almindelige mennesker danner rammen om en livsbekræftende rejse.
“Betties tur” er filmet med håndholdt kamera. Det giver nogle ret fantastiske flotte scener i de landlige omgivelser. F.eks. hvor Bettie bliver inviteret på en cigaret hos en gammel mand, som over køkkenbordet, langsomt fortæller om sin tidligere forlovede, der døde af tuberkulose og fik ham til at love, at han aldrig ville gifte sig.
“Betties tur” er et fransk komediedrama skrevet og instrueret af Emmanuelle Bercot. Manuskriptet er udarbejdet til Catherine Deneuve og er måske en hyldest til skuespillerinden, som fik sit gennembrud med musicalen “Pigen med paraplyerne” (1964) og siden har medvirket i film både i Frankrig og i udlandet.
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk