“Hjem – der hvor fællesskabet bor.”
Da deres egen planet er truet af skumle fjender, flytter bøverne til planeten jorden. For at få plads omplacerer de alle mennesker til et sted i Australien. Sådan åbner den animerede familiefilm “Hjem”.
Bøverne er venligtsindede og ønsker det bedste for menneskene. De opererer efter en menneskebrugsanvisning, de får udelt før afrejse. Men under flytningen overser de den 12-årige Tip, som bliver skilt fra sin mor. Da Tip leder efter sin mor, møder hun bøven Oh. Han har fået sit navn efter den lyd, de andre bøver laver, hver gang de møder ham. Oh er nemlig ret kluntet og har en tendens til at skaffe andre besvær. Og ganske rigtigt! Ikke så snart er bøverne installeret på jorden, før Oh giver fjenden besked om, hvor de er. Det er ikke mærkeligt, at Tip er skeptisk overfor, om Oh vil hjælpe hende.
Jordnær hovedperson
Det er befriende at se en animationsfilm for børn med en jordnær hovedperson. Tip er slet ikke ude efter heltestatus. Hun kræver ikke en plads i rampelyset. Karakteren har en relativ normal kropsbygning, hun er hverken en supermodel, et specielt geni eller en ekstraordinær modig pige. Vi ser, at hun er fordømmende, bange og egoistisk – karaktertræk, som instruktøren Tim Johnson bevidst valgte: “Jeg ville, at hun skulle være en ægte 12-årig pige, med al sin sårbarhed. Jeg ønskede, at hendes styrke skulle bestå i mental eller følelsesmæssig styrke. Jeg ville ikke, at hun skulle være en superhelt eller have store armbevægelser.” (Huffington Post)
Samtidig er Tip sjov, let at holde af, sej, løsningsorienteret og varmhjertet. Præcis så broget som vi mennesker tit er, og som Oh sukkende siger: “Mennesker er mere komplicerede, end der stod i brochuren.”
Nyt syn på hinanden
Temaet, som får størst plads i “Hjem”, handler om, hvordan to skabninger kan ændre mening om hinanden ved at lære noget om hinanden.
Tip er som sagt skeptisk over for en repræsentant for arten, som ændrede hele hendes tilværelse. Oh har lært, at mennesker er enkle væsener, som ikke er i stand til noget særligt. Begge får rystet deres fordomme, da de bliver tvunget til at tilbringe tid sammen, og vi ser, hvordan de gradvist går fra at holde afstand til at udvikle tillid, glæde og venskab.
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk