“Betænk at mit liv er et pust. Aldrig mere får jeg glæden at se.”
Sådan siger Job i Jobs Bog. At glæden og livet snart kan stoppe, bliver den barske realitet for Adam (Joseph Gordon-Levitt) i denne humoristiske film om en kræftsyg ung mand og de lidelser, det fører ham igennem.
Adam lever sit liv som en overset eksistens, hvor han stiltiende rydder op for sin wannabe-kunstner kæreste (spillet af Bryce Dallas Howard) og finder sig generelt i alt for meget. Han er typen, der ikke risikerer at løbe over for rødt eller have kørekort til en bil – da man jo som bekendt kan dø at sådanne ting. Uheldigvis rammes han af en sjælden kræftsygdom, som giver ham en overlevelseschance på 50/50.
Filmen undersøger forskellige måder at deale med sygdomsforløbet på, præsenteret igennem Adams bedste ven Kyles (Seth Rogen) vedholdende humoristiske tilgang, morens overbeskyttende og overbekymrede reaktion, terapeuten Katherines (Anna Kendrick) teoretiske og uerfarne metode, samt hunden Skeletor, der med sin magre tilstedeværelse altid minder Adam om kemoterapiens virkninger.
Plottet i filmen er altså alvorligt. En ubarmhjertig kamp mod en sygdom til døden. Emnet tackles på mange måder, men humoren fremstår som den forløsende udvej. Humoren fungerer i det hele taget overraskende godt i filmen, måske netop fordi filmen har en historie at fortælle. Adam ved, at han står over for døden, og derfor stiller sandheden sig også frem, da kæresten fx anvender muligheden for at sige, at hun egentlig også havde tænkt, at de skulle videre. Alt gik jo så fint. Det er et velkendt tema, at døden retter menneskers fokus på det væsentlige, men det behandles godt og forfriskende i filmen. Dog når filmen aldrig til Gud og et liv efter døden. Disse ting udebliver i filmens humanistiske univers – det vigtigste er, hvordan vi agerer her og nu.
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk