“Unbroken” har en historie, som er så spændende, at den bærer hele filmen hjem. Filmen i sig selv er fortalt ganske traditionelt uden forsøg på at tilføje en fabelagtig historie yderligere dimensioner. Men det gør som sagt heller ikke så meget, da historien om OL-løberen Louis Zamperini er så usædvanlig, som den er. Og vel at mærke sandfærdig. Katten har ni liv. Omtrent det samme kunne man sige om Zamperini.
Han må afbryde sig sin løbekarriere for at trække i luftvåbnets trøje og bliver sendt til amerikanernes krig mod japanerne i Sydøstasien. På et flyvetogt, som drejede sig om at finde nogle forulykkede i Stillehavet, må flyet selv nødlande på havet. Zamperini og to andre overlever og opholder sig derefter i en gummibåd i 47 dage. Den ene dør efter 33 dage. De andre er tæt på det samme mere end én gang.
Da de omsider bliver reddet, er redningsmændene japanere, og derefter venter japansk fangelejr, som betyder mishandling og tortur. Ikke mindst den japanske lejrkommandant Watanabe bliver en særlig prøvelse for Zamaperini.
Zamperini overlever mirakuløst alt sammen, og filmen ender med rulletekst, som fortæller, at han på et tidspunkt vendte tilbage for at forsone sig med sine bødler. Én bøddel afviste dog at mødes med ham: Watanabe.
Hvad filmen ærgerligt nok ikke fortæller er, at det, der gjorde det muligt for Zamperini at søge forsoning, var hans møde med den kristne tro, i skikkelse af Billy Grahams forkyndelse. På det tidspunkt var Zamperini stærkt alkoholiseret efter krigens traumer. Men mødet med evangeliet forvandlede hans liv radikalt.
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk