Vi er i en lille forblæst by i den barske natur på den russiske Kolahalvøen. Kolja (Aleksej Serebrjakov) bor sammen med sin anden hustru, Silja (Jelena Ljadova) og sin søn fra første ægteskab. Byens korrupte borgmester (Roman Madyanov) forsøger at fratage Kolja hans hus for at bruge grunden til et byggeprojekt. Kolja får besøg af sin gamle ven, advokaten Dmitriy Seleznyov (Vladimir Vdovitjenkov) fra Moskva, der prøver at presse borgmesteren. For at gøre en meget lang historie kort: advokaten og Silja har sex sammen, hvilket splitter den lille familie ad. Advokaten tager tilbage til Moskva uden at have fået trynet borgmesteren. Silja dør og Kolja sættes i fængsel, dømt for mordet på hende. Huset rives ned, og sønnen kommer i pleje hos andre. Kolja er altså pludselig frataget alt! Her slutter filmen, der for mig at se spiller på to temaer: samfundskritik og lidelsesbeskrivelse.
Samfundskritik
Det russiske samfund beskrives voldsomt negativt. De styrende organer er gennemkorrupte, og kirken er mere end villig til at støtte disse organer – især da de er trofaste bidragsydere til kirken. Den jævne russiske mand ligger i vodka og går op i at skyde med våben og ellers prøve at overleve så godt som muligt. Et billede af Putin på borgmesterens kontor sender signalet så direkte som muligt: dette er ifølge filmen sandheden om Putins Rusland!
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk