Her får du et fortvivlende, socialrealistisk indblik i en sydstatskultur, som vi sikkert også får glimt af i Danmark. Her er et fantastisk skuespil af Nicolas Cage, som i filmen er stor, bred og med fuldskæg.
Instruktøren David Gordon Greens første film var “George Washington” – en lys og flot film. Men i “Joe” har han vendt det hele på hovedet og skildrer virkeligt mørke.
Filmen er langsom – væsentlig langsommere end det, vi normalt ser Nicolas Cage i. Langsomme film bliver ikke nødvendigvis bedre end hurtige actionfilm – men de er helt sikkert sværere at lave – det kræver en anden metode, men som er lykkedes effektivt og fængende i “Joe”.
Nicolas Cage spiller Joe, en stor fyr, som har siddet i fængsel for at have angrebet en politimand. Han ender stadig i slagsmål, men er nogenlunde på plads i samfundet igen, hvor han leder et lille sjak arbejdere i trærydningsbranchen. Hans arbejde består i at forgifte træerne ved hjælp af en speciel økse, som arbejderne pumper gift ud af.
Det kan dårligt være et mere tydeligt billede på denne films usentimentale, men stadig engagerende tilgang til naturen – at forgifte træer. Er Joe påvirket af arbejdet og træerne? Hvordan med hans eget liv?
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk