I byen Zootropolis bor alle slags dyr side om side, skellet mellem rov- og byttedyr er visket ud, og alle kan gå i fred på gaden. Fordomme og forudbestemte karrierer er væk, og alle kan blive lige, hvad de vil. Eller det er i hvert fald den forestilling vores hovedperson, kaninen Judy Hops, ankommer til byen med. Judy forlader forældrenes gulerodsfarm og tager til storbyen for at blive politibetjent, skønt ingen kanin nogen sinde har været det før hende. Det viser sig hurtigt, at politiskolen er hård, og at de gode opgaver bliver givet til de store stærke dyr som næsehorn og elefanter.
Dyrenes sande natur
Selvom dyrene lever i fred med hinanden, viser deres sande natur sig stadig. Borgmesterløven tryner sin underordnede, der er et får. Væselen er tyv, bøflen er galsindet og værst af alle er rævene, der er upålidelige skurke. Det er derfor meget ubelejligt for betjent Judy Hops, da hun i efterforskningen af en højest mærkværdig sag, er nødt til at slå sig sammen med ræven Nick Wilde. Modvilje fra begge sider udfordres og forvandles langsomt til venskab. Da sagen hurtigt viser sig at være langt større end forventet må det umage makkerpar klare sig alene igennem store udfordringer, lige fra angreb af rovdyr, der er blevet vilde igen, til et smut forbi chefen for den lokale mafia.
Fantastisk flot
Disney gør det igen! De kan noget med dyr. Denne gang dyr, der går på to ben, bærer tøj og på alle måder opfører sig som mennesker. Alle dyrene er fantastisk flot animeret, levende og fulde af udtryk. Specielt dyr med lange ører, som fx vores hovedperson kaninen er animeret til perfektion, så følelsen vi ser i øjnene afspejles i hele figuren. Byen Zootropolis er i sandhed unik, byen er tegnet i store, flotte og farverige panoramaer med et utal af små detaljer. Der er intet mindre end tre bydele med hver deres ekstreme klima: brændende ørken, isfyldt polarområde og regnskov. Det er en sand fornøjelse at blive ført igennem disse smukke steder, som filmen skrider frem.
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk