NÅR LIVET BLIVER SKRÆMMENDE
Hvis man tror at “A Ghost Story” er en gyserfilm, tager man fejl. På den anden side er der elementer i filmen som faktisk er uhyggelige, men på et andet plan. Filmen opererer på andre præmisser end typiske handlingsfilm. Vi følger først et ungt amerikansk par, som skal til at flytte. Kort efter ser vi, at manden er død, og at han genopstår som et spøgelse, der vandrer tilbage til det hus, han kom fra. Som spøgelse observerer han, hvad der foregår i huset, og vi ser, hvordan han står betragtende til de begivenheder, der sker omkring ham. I filmen kommer spøgelset efterhånden til at repræsentere nogle grundlæggende menneskelige forhold i tilværelsen.
Kontrast mellem stilhed og lyd
Filmen er en typisk kunstfilm, som vil noget andet end at fortælle en ligefrem historie. Den kan i det stykke minde lidt om Rumrejsen År 2001. Den er langsommelig i sin stil og dvæler ved detaljer. Skuespillerne har fået en krævende opgave, fordi små bevægelser og forandringer i deres opførsel kommer til at fremstå centrale. Desuden spiller filmen på kontrasten mellem stilhed og lyd. Der er adskillige scener uden musik, og det skaber en speciel intensitet omkring det enkle handlingsforløb. Skal man holde filmen ud, må man indstille sig på langsommelighed og minimalisme. Den er meget intellektuel, og det kan godt blive lidt for meget af det gode. Filmen er dog meget original, og den giver meget at tænke over, hvis man er åben for dens perspektiver…
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk