STOR FORFATTER LANGT FRA HJEMMET
Anden verdenskrig set på sikker afstand, kunne være en overskrift på denne stilfærdige og stærke film om en af alle tiders mest populære europæiske forfattere. Allerede i sin samtid var den østrigske jøde Stefan Zweig tiljublet af en stor fanskare. Hvis handlingen var foregået i dag, ville der i de fleste scener være folk, som tog selfier sammen med selveste hr. Zweig. Han er nemlig med i stort set alle scener.
En jøde på flugt
Som jøde var Stefan Zweig blevet tvunget til at forlade sit elskede fædreland. Filmens handling udspiller sig ved en PEN-konference i Buenos Aires i 1936, i Brasilien, hvor han boede fra 1934-1942, og i New York, hvor han besøgte familie og mødtes med sin forlægger. Men det gav ham ikke fred at være på sikker afstand af nazismen. Han var nemlig konstant knuget af det, der foregik i Europa.
Filmen berører nazisternes forfølgelse af jøderne, og jødernes situation i eksilet i Nord- og Sydamerika. Men det bliver ikke et centralt emne. At Stefan Zweig er jøde, får stort set kun betydning, fordi det er baggrunden for hans flugt. Der er nogle scener, hvor han brokker sig over, at så mange jøder henvender sig til ham for at få hjælp til at forlade Europa. Men han ender med at acceptere, at det måske nok er hans opgave at hjælpe. Religion er fraværende som tema i filmen, bortset fra helt til slut i efterskriftet, hvor der rundes af med både en jødisk og en kristen bøn.
Forfatter og ikke politiker
Journalisterne forsøgte at presse ham til at tage afstand fra nazismen, men han svarede undvigende. Han ville ikke sige noget ufordelagtigt om sit land. En forfatter skal ikke optræde som politiker, sagde han til journalisterne. Forfatteren skal øve indflydelse gennem sit forfatterskab. Og det gjorde Stefan Zweig. Forfatterskabet viser, at han var pacifist, og at han troede på et fremtidigt Europa, hvor racer, politik og religion ikke mere ville skille folk. Han skrev en hyldest til Brasilien, hvor de forskellige racer levede et helt jævnbyrdigt liv, og hvor naturen var paradisisk. Bogen kan læses som en indirekte kritik af nazismen…
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk