HÅB I MØRKET
I 1800-tallets Frankrig tager en nonne sig af en ung pige, der har været blind og døv fra fødslen og derfor er ude af stand til at kommunikere med omverdenen. Gennem en lang og smertefuld proces lykkes det nonnen at give den unge pige et sprog.
Marie
Marie, som er 14 år, da vi møder hende, er født døv og blind. Hun er født og opvokset i en kærlig håndværkerfamilie, hvor både far og mor har et nært og kærligt forhold til hende. Men da hun ikke kan kommunikere, har lægen erklæret hende “dum”. Da familien ikke længere magter at have hende hjemme, er der kun sindssygeanstalten tilbage. Dette kan forældrene slet ikke magte, at deres datter skal udsættes for. I sin fortvivlelse opsøger faren Larnay Institute, hvor nonner tager sig af døve piger.
Marguerite
Først afviser institutionens leder, abbedissen, at tage sig af dette “vilddyr”, da de kun kan magte døve – ikke én, der er både blind og døv. Men nonnen Marguerite (Isabelle Carré) oplever et stærkt kald til at tage sig af pigen og får til sidst overtalt abbedissen til at optage pigen. Marguerite er svagelig og regner ikke med at leve længe. Hun kaster al sin energi og kærlighed og tro ind på projektet med at give Marie et sprog. Det er en lang og sej kamp med mange fortvivlende nederlag. Men til sidst kommer gennembruddet, og Marie udvikler et sprog. Sproget består af tegnsprog, der tegnes i hendes hænder, når der “tales” til hende, mens hun selv kan nøjes med at tegne det i luften, da de andre jo kan se.
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk