To teenagepiger besættes på rædselsvækkende måde af dæmoner, hvorefter forældre og venner tager kampen op.
Vi møder familien igen 13 år senere, hvor det viser sig, at det er Angela (Lidya Jewett), der lever – sammen med sin far. En dag forsvinder Angela sammen med sin veninde Katherine (Olivia O´Neill). De tager ud i en skov for at prøve at få åndernes hjælp til at kontakte Angelas afdøde mor. Da de to teenagepiger ikke vender hjem, starter Victor sammen med Katherines forældre eftersøgningen. Efter flere dages søgen af mange politifolk og frivillige, findes de to piger i en lade mange kilometer fra den skov, de gik ind i. De må have gået barfodet, for deres fødder er meget forrevne. Men bortset fra det og en naturlig traumatisering, ser de ikke ud til at fejle andet, end at de slet ikke kan huske, hvad der skete i skoven og bagefter.
Dæmonbesættelse?
Mens Victor har mistet sin kristne tro efter tabet af sin kone, er Kathrines forældre ivrige kirkegængere og tager deres datter med i kirke, hvor hun pludselig opfører sig dybt underligt, da nadveren uddeles. Hjemme hos Victor får Angela et voldsomt krampeanfald og opfører sig også på andre måder usædvanligt. Victor tager Angela til hospitalet, hvor deres nabo Ann er sygeplejerske. Hun præsenterer Victor for den foruroligende teori, at de to piger har været i Helvede (og der brændt fødderne) og fået dæmoner med hjem. De to pigers tilstande forværres. Ann giver Victor en bog skrevet af Chris MacNeil (Ellen Burstyn) der i 1973 oplevede noget lignende med sin egen datter, Regan…
Se mere på https://filmogtro.dk/