Med afsæt i virkeligheden portrætterer Martin Scorsese et stykke amerikansk historie, der afslører den menneskelige naturs skyggesider.
FORFRISKENDE COWBOY- OG INDIANER-WESTERN
Da Ernest Burkhart, spillet af Leonardo DiCaprio, i begyndelsen af 1920’erne vender tilbage til Oklahoma efter endt krigstjeneste, begynder han at arbejde for sin onkel, den velansete William Hale, portrætteret af Robert De Niro. Burkhart bliver ansat som chauffør for de stenrige Osage-folk, og her møder han Lily Gladstones karakter, Osage-kvinden Mollie. På opfordring fra sin onkel indleder Ernest sig i et romantisk forhold og senere ægteskab med Mollie. Men alt ånder ikke fred og idyl, da en række mystiske mord på Osage-befolkningen, heriblandt Mollies søstre, hærger området. De lokale myndigheder foretager sig ikke det helt store for at opklare forbrydelserne, og først da det nyetablerede forbundspoliti med J. Edgar Hoover i spidsen, indleder dets efterforskning, begynder skeletterne stille og roligt at falde ud af skabene.
Mesterinstruktør Martin Scorsese afbilleder her en interessant og ejendommelig situation og periode i den amerikanske historie, hvor det oprindelige folk, Osage-indianere, grundet oliefund på deres reservat, er kommet til velstand. Osage-kvinderne smykker sig med ædelstene og diamanter, mens hvide mænd er deres chauffører og hvide kvinder deres hushjælp.
De to mastodonter DiCaprio og De Niro leverer helt igennem solidt skuespil, mens Lily Gladstone, trods meget få replikker, brillierer i sin karrieres største præstation til dato. Filmen bygger på David Granns roman af samme navn, og historien er eksekveret med respekt for Osage-folket. I sit udtryk er “Killers of the Flower Moon” en western med elementer af krimidrama, romantik og et strejf af en god Scorsese-gangster.
I just love money. Almost as much as I love my wife
“Killers of the Flower Moon” er en ambivalent fortælling. En tragedie, hvor vi får indblik i persongalleriets ydre og tilsyneladende gode og dydige karaktertræk samtidig med, at vi bliver konfronteret med deres laster og skjulte egoistiske intentioner. Scorsese dyrker det paradoksale i den menneskelige natur, hvilket på den ene side gør fortællingen spændende og tankevækkende at følge med i og på den anden side stiller seeren i den utilfredsstillende situation, at man ikke rigtig ved, hvem man skal sympatisere med, hvilket kan være en dealbreaker for nogen…
Se mere på https://filmogtro.dk/