PACIFISTISK KRIGSHELTS DÅD OG DYD
Med sved på panden og blodet pumpende i lige dele nervøsitet og forventning satte jeg mig for at se Mel Gibsons tilbagevenden til det store lærred som instruktør for første gang siden 2006. Hans CV som instruktør er kort, men imponerende, og både “Braveheart”, The Passion of the Christ og Apocalypto har tidligere efterladt sig spor i mig. Gibson er berømt og berygtet for at lade smerte fylde (u)forholdsvist meget og i slow motion lade blod, sved og tårer springe i kaskader over skærmen. Står det nyeste skud på stammen tilbage for sine forgængere i denne henseende? Nej – aldeles ikke!
Ubevæbnet i krig
USA er blevet hevet ind i Europas krig i 1941, og amerikanske unge mænd hverves til – ligesom deres fædre for nogle årtier forinden – at forsvare deres land. Desmond Doss (Andrew Garfield) vil ikke lade sine jævnaldrende drage ud og dø for ham, mens han sidder trygt tilbage, så han lader sig indrullere i hæren. Det skal vise sig som en endog meget vanskelig beslutning for ham. Han er nemlig pacifist og vil ikke bære våben. Desmond er kristen, og hans dyder og tætte forhold til Gud går han ikke på kompromis med. Filmen er baseret på den virkelige menig Doss, der som sygepasser på slagmarken i Japan kæmpede for sit land uden at affyre et eneste skud i forsvar…
******* hos Filmogtro.dk
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk