FILM TIL HJERTET
Lad det være sagt allerede i første linje af anmeldelsen: “Little Boy” er en lille perle! Og jeg vedgår det: jeg blev både rørt og fældede en tåre undervejs. Nogle film ser man én gang, og så var det dét, – andre har kvalitet til at blive set igen og igen og hver gang efterlade noget i én. “Little Boy” er en af den slags film! Så hold øje med instruktøren Alejandro Monteverde, der også har produceret Bella, for han har noget på hjerte!
En tro der kan flytte bjerge
Drengen Peppers bedste ven er hans far. De er uadskillelige. Faren indgyder sønnen selvtillid og sans for leg, fantasi og eventyr. Men så bryder anden verdenskrig ud, og virkelighedens grusomheder har intet at gøre med leg og eventyr. Faren drager i krig, og kort efter meldes han savnet efter et japansk angreb på Filippinerne. Pepper er knust. Efter japanernes bombning af Pearl Harbor rykker krigen bogstavelig talt ind Peppers landsby, da japaneren, Hashimoto, som har boet der i mere end 40 år, nu lægges for had og udsættes for massiv chikane ene og alene, fordi “han har fjendens ansigt”.
En dag hører Pepper i kirken, at hvis man har tro som et sennepskorn, kan man flytte selv et bjerg, og ja, har man tro nok, kan det få krigen til at ende og soldaterne hjem igen. Pepper, som også kaldes “Little Boy” på grund af sin lille størrelse, tager billedet med sennepskornet til sig. Han opsøger præsten for at finde ud af, hvordan man får mere tro, og denne giver ham en liste over ting, der kan få troen til at vokse: nemlig at besøge de syge, give tøj til de nøgne, mad til de sultne, og … at blive venner med japaneren Hashimoto! For som præsten siger: Din tro virker ikke, hvis den er fyldt med had. Hvad der sker siden, skal ikke afsløres her, men filmen viser sider af mennesket, som vi ikke bryder os om. Samtidig viser filmen, hvad der kan ske, når tro, håb og kærlighed vokser side om side og har vækst som det lille sennepsfrø.
Tro og tvivl
Den viser barnets tro og tillid og de voksnes had, tvivl og mistillid i en verden, der mest nærer det sidste. Undervejs gribes man gang på gang i selv at læne sig op af tvivl og skepsis og skubber det umulige og mirakuløse i baggrunden. Fornuften tager over. Men ligesom den lille pige i Kaj Munks Ordet bliver den eneste, der har tro nok til, at den døde bliver vakt til live igen, rummer Little Boy også en tro, der måske kan flytte bjerge. Det er ikke Little Boy, der flytter noget, men Gud kan på baggrund af Little Boy’s lille tro flytte bjerge, krige og soldater, fjendskaber og tvivl….
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk