NÅR GUDS TAVSHED BLIVER EN LIDELSE
Vi følger de to unge jesuitterpræster fader Rodrigues (Andrew Garfield) og fader Garupe (Adam Driver), som i 1600-tallet bliver smuglet ind i Japan 19 år efter, at kristendommen var blevet forbudt. De to præsters mission er at finde deres tidligere læremester fader Ferreira (Liam Neeson), som efter sigende offentligt skulle have frasagt sig troen og valgt at leve som buddhist. De to jesuitter kan ikke tro, at det kan være sandt og ønsker derfor at finde ham. Og de insisterer på at tage af sted, selvom de bliver advaret imod det. På denne rejse oplever de forfølgelse og deres tro bliver sat på prøve.
“Silence” er Martin Scorseses filmatisering af Shusaku Endos roman af samme navn fra 1966. Efter at have læst den tilbage i 1988, efter premieren på The Last Temptation of Christ, har Scorsese drømt om at filmatisere romanen. Først nu efter små 30 år er den så klar. Lad os se, hvad det er for en film, Scorsese begået.
Hvor tit kan man tilgives
For at komme ind i Japan får Rodrigues og Garupe hjælp af den miserable fisker Kichijiro (Yôsuke Kubozuka), som viser sig at være en frafalden kristen. Kichijiro følger fader Rodrigues igennem hele filmen og indtager en rolle som både Comic relief og som ham, der med sit liv stiller ét af de mange store spørgsmål, som filmen rejser: Kan man blive tilgivet, hvis man har frasagt sig troen, og hvad hvis man fortsætter med at gøre det igen og igen?…
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk