ET VALG ER SAMTIDIG ET FRAVALG AF ANDET
En meget smuk billedside suppleres filmen igennem af let og lystig jazz. Men under overfladen lurer det meningsløse. Det er med andre ord en ret typisk Woody Allen-film. Ordsprogsagtige sætninger er strøet ud over replikkerne med løs hånd. For det meste fungerer det ganske fint. En af sætningerne lyder: “Livet er en komedie, skrevet af en sadistisk forfatter.” Det er nok den, der bedst rammer filmens budskab, hvis der altså overhovedet er et budskab.
Den usikre og forsigtige hovedperson
Filmens typiske Woody Allen-hovedperson er den usikre og lidt generte Bobby (Jesse Eisenberg), som rejser fra hjembyen New York til drømmenes by Hollywood. Handlingen er henlagt til de glamourøse 30’ere. Glamourøse for nogen og håbløse for andre. Bobby kommer fra en jødisk baggrund. Fordi Woody Allen selv er jøde, kan han tillade sig at joke og være selvironisk på jødernes vegne. Bobbys nærmeste familie rummer en kommunist, en gangster og forældrene, der konstant skændes, ofte med ganske underfundige replikker. Bobby opsøger sin succesrige onkel Phil Stern (Steve Carell), der giver ham et kedeligt job som sin stik-i-rend-dreng. Phil sæter sin sekretær Vonnie (Kristen Stewart) til at vise Bobby rundt i byen. Snart er et af Allens komplicerede trekantsdramaer under udfoldelse på sædvanlig underfundig måde. Det kræver en del at få Woody Allens ofte ret skæve dialoger til at fungere, men det klarer skuespillerne godt…
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk