DU ER DET DU GØR
Det er ikke vores minder eller fortid, der definerer hvem vi er. Vi defineres af det, vi gør.
Det er en af de filosofiske præmisser i “Ghost in the Shell”, som er en spillefilmsudgave af et japansk tegnefilmsfranchise. De oprindelige tegnefilm, og især filmen af samme navn fra 1995, er i dag klassikere og eksempler på japansk animé og manga, som har været med til at definere ikke bare genren, men også påvirke store Hollywood-instruktører i deres visualiseringer af særlige verdener på filmlærredet.
Filmens titel kan oversættes “en ånd bag den ydre skal”. Eller med andre ord: En robot, som styres af et rigtigt menneskes hjerne. En robot med tanker, følelser og minder. Det lyder som noget, der er lavet film om før. Og det er der. Jeg tænkte rigtig meget på RoboCop og “Blade Runner”, mens jeg så “Ghost in the Shell.”
Robotter uden fortid
I så fald er hovedpersonen i “Ghost” – spillet af Scarlett Johansson – en robocop med bryster. At det forholder sig sådan skyldes, at historien handler om en fremtid, hvor mennesket er blevet vant til at forbedre sig selv og reparere sig selv ved hjælp af “cyberudvidelser”: Kunstige legemsdele. Det nye er så, at et firma er kommet så langt, at de kan sætte en menneskehjerne i en robot og dermed skabe cyborger. Men da de anvender rigtige menneskehjerner, er de nødt til at prøve at dække over eller slette dette menneskes minder, så de ikke husker, hvad de var, før de blev til robotter/cyborger….
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk