GRADVIS DEROUTE
“Hvordan bliver en mand til en ko?,” spørger en elev. “Gradvist,” svarer læreren. Replikken falder, mens der undervises om den iranske bog Koen, som filmatiseredes i 1969, og som traditionelt regnes for startskuddet til Den Iranske Nybølge inden for filmkunst. Med replikken antyder instruktøren af “Sælgeren”, Asghar Farhadi, skæbnen for sin hovedkarakter, Emad, der ligesom den tragiske bonde i Koen ender i en mental og moralsk deroute.
Farhadi vandt i 2012 Irans første Oscar nogensinde med Nader og Simin – en separation, og da han igen i år vandt en Oscar, kunne onde tunger måske fristes til at degradere sejren til en sympatipris pga Trumps indrejseforbud for muslimer. “Sælgeren” er ikke desto mindre et meget vellykket psykologisk og moralsk drama fyldt med suspense og implicitte politiske stik til det iranske styre, og i mine øjne er filmen en værdig vinder.
Revner i den hjemlige idyl
Med en imponerende lang kameraindstilling ser man folk blive evakueret fra deres hjem i en bygning, der symbolsk slår revner og er ved at styrte sammen. Ægteparret Emad og Rana er nu hjemløse, men får af en kollega anvist en tom lejlighed. Emad er lærer i litteratur i dagtimerne, og om aftenen dyrker parret deres passion på teatret, hvor de spiller en opsætning af Arthur Millers Death of a Salesman. En aften i den nye lejlighed ringer det på døralarmen, og Rana låser op i troen på, at det er Emad, og så går hun i bad. Da Emad kommer hjem, er der sket et seksuelt overgreb på hans kone. Emad opdager efterfølgende, at den tidligere lejer var ludder, og at voldtægtsforbryderen formentlig har været en tidligere kunde. Hævntørstigt og æreskrænket går Emad i gang med at lede efter gerningsmanden…
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk