LEVE KONGEN KRISTUS
Ved filmens start er vi i Mexico i 1926. Der har været revolution, og den nye præsident, Callas, indfører strenge love mod den katolske kirke. Gudstjenester forbydes, udenlandske præster udvises, præster, der kritiserer regimet, idømmes fængsel, og præstedragten må ikke bæres offentligt. Folket protesterer, hvilket får Callas’ soldater til at gribe til våben og nedskyde hele menigheder og henrette præster. Mange katolikker går derfor sammen og danner modstandsbevægelsen Christeros. De beder generalen Enrique Gorostieta skabe en hær, der skal nedkæmpe Callas’ hær og sætte ham fra magten. For, som der siges: “Hvem er man, hvis man ikke står inde for det, man tror på.” Under mottoet: “Leve kongen Kristus” går den selvbestaltede Christeros-hær nu i krig. En krig, der ligner noget fra en western, hvor mexicanere iført sombreros, ponchoer og patronbælter rider ud mod hinanden og ligger i baghold, og hvor der udføres veritable nedslagtninger på begge sider.
Pablo – en martyr i drengeskikkelse
Ud over diverse generaler i denne tros-hær, følger man også drengen Pablo, som melder sig under fanerne, og som dybt troende og næsten som en Kristusfigur må gå sin Golgata-vandring undervejs. Han bliver bedt om at afsværge sin tro og angive sine venner i hæren, hvis han skal undgå tortur og død, men Pablo er en stærk lille fyr, der holder Jesus i hånden hele vejen. Det er måske filmens stærkeste scene.
Efter en lang periode med nedslagtninger af de kristne, ankommer den amerikanske ambassadør til Mexico. USA er stærkt interesseret i at få en ende på krigen, så amerikanerne kan få adgang til Mexicos olie. Der arrangeres derfor på USA’s foranledning en aftale mellem Vatikanet og Mexico om fred. Vatikanet har ellers været påfaldende tavs under hele krigen og har intet gjort for at hjælpe de mexicanske katolikker. General Gorostieta siger dog nej til en aftale, som ikke indebærer fuld demokrati og trosfrihed for Mexicos kristne, og derfor fortsætter krigen til The Christeros er banket på plads. Mange af disse krigere blev efterfølgende kanoniserede som helgener af Vatikanet, hvilket ærlig talt virker temmelig paradoksalt, når man tænker på Vatikanets ellers manglende indsats for Mexicos forfulgte kirke…
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk