KÆRLIGHEDENS GRÆNSER
I “The Forgiven” følger vi den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, spillet af Forest Whitaker. Efter Nelson Mandela blev valgt til præsident, blev Desmond Tutu bedt om at lede sandhedskommissionen, der havde til opgave at undersøge apartheids brud på menneskerettighederne for derved at kunne lede til tilgivelse og forsoning. Dette er baggrunden for filmen, men det egentlige drama finder vi i mødet med den dybt racistiske morder Peit Blomfeld, spillet af Eric Bana. Blomfeld har gjort uhyrlige ting i apartheids navn, og nu er spørgsmålet så, om han ønsker og kan få tilgivelse for dette?
Det er vigtigt at pointere, at filmen foregår i en faktisk historisk virkelighed, men at dens primære drama kun er inspireret af de faktiske uhyrligheder. Dette er både filmens styrke og dens svaghed. På den ene side giver det filmskaberne en frihed til at fortælle en historie, som er velformet efter alle kunstens regler – men på den anden side bliver historien også forudsigelig. Ikke irrelevant eller dårlig, men til tider en smule livløs og langsom. Det er selvfølgelig også en vanskelig opgave, at lave en film som denne, da det stadig er forholdsvis kort tid siden, at apartheid blev ophævet. Derfor er der stadig mange mennesker, som er ofre i hele konflikten.
Har svært ved at holde spændingskurven
“The Forgiven” er på papiret en thriller, men i praksis har den vanskeligt ved at holde spændingskurven oppe. Dels leverer filmens hovedperson, Forest Whitaker, en god – men ikke fremragende præstation. Og dels er den anden hovedperson, Eric Bana, som sædvanligt skarp i sin præstation – men historiens opbygning gør, at man aldrig er i tvivl om i hvilken grad, han fortryder sine handlinger. Hvilket ikke gør noget godt for vores oplevelse af den indre konflikt figuren Piet Blomfeld står i. På den anden side, kan man overhovedet lave en film om dette emne, hvor racisten forbliver racist?…
Se hele anmeldelsen på filmogtro.dk