Briten T. E. Lawrence kom til at betyde meget for arabernes oprør mod Tyrkiet under første verdenskrig. En fængslende, underholdende og oplysende film..
EN LEGENDARISK MAND I EN LEGENDARISK TID
En folk sortklædte mænd med høje hatte forlader en begravelse i London. En journalist hopper rundt på trappen for at samle deres meninger om den afdøde. Der er forskellige meninger om ham, men de er alle usikre på, hvem han egentlig var. Den afdøde er en af første verdenskrigs mest legendariske skikkelser: T. E. Lawrence, mest kendt som Lawrence of Arabia.
En fremragende film
“Lawrence og Arabia” er en af filmhistoriens mest betydningsfulde præstationer. Flere års produktionstid i de storslåede historiske landskaber. En instruktør, der også har lavet “Broen over floden Kwai” og “Doktor Zivago”. En fremragende fotografering. Hundredvis af heste og kameler og tusindvis af statister. Imponerende kulisser. Et ensemble bestående af Peter O’Toole, Omar Sharif, Anthony Quinn og flere af den tids sværvægtere. En god historie, som er baseret på virkelige begivenheder. Alt det gav syv Oscars. Og det er Steven Spielbergs favoritfilm. Og så har det hele ovenikøbet været igennem en vellykket restaurering, som gør, at billedsiden står perfekt. Lydsiden siges også at være i top, men det kræver nogle gode højttalere.
Første verdenskrig i Mellemøsten
Vi fik lyst til at gense filmen, da vi på DRTV så dokumentarserien “Jerusalem – Kampen om den hellige by”, hvor episode 4 blandt andet handler om T. E. Lawrence. Har man set denne episode, bliver det lettere af følge handlingen i “Lawrence of Arabia”. Under første verdenskrig gjorde araberne oprør mod det Ottomanske Imperium (tyrkerne), der blandt andet havde besat det område, som i dag er Israel, Jordan, Syrien, Libanon og Irak. England og Frankrig lavede en aftale (Sykes-Picot-aftalen) om, at efter krigen ville de kolonisere området og dele det mellem sig. Men den aftale holdt de hemmelig for araberne, som de kunne bruge til at overvinde tyrkerne, der var allieret med Tyskland. T. E. Lawrence var en lavtstående og uregerlig engelsk befalingsmand, der blev sendt til den arabiske prins Faisal for at undersøge hans og de øvrige arabiske stammers langsigtede plan. Lawrence fik stor sympati for araberne og deres ønske om at få deres egen stat. Det lykkedes ham til en vis grad at få stammerne til at arbejde sammen, så de blev et voldsomt problem for tyrkerne. Han blev blandt andet ekspert i at sabotere den imponerende jernbane, tyrkerne havde anlagt som forsyningslinje. Den gik fra Tyrkiet og næsten til Medina. Han angreb og besatte også tyrkernes vigtige brohoved i Akaba ved en “mirakuløs” manøvre, hvor han med en lille arabisk styrke gik bag om byen og angreb fra ørkenen.
En splittet mand
Der har været og er en omfattende uenighed om, hvad der faktisk skete. Derfor er det også blevet diskuteret, hvorvidt filmen er historisk korrekt. I mange scener følger den loyalt Lawrences selvbiografi Visdommens syv søjler. Filmens indledning antyder, at Lawrence var en sammensat person, som det var svært at blive klog på. Sådan portrætteres han også i filmen. Han er splittet mellem troskab mod sit fædreland og loyalitet overfor sine arabiske venner og det arabiske ønske om selvstændighed. Han er også psykologisk splittet mellem en fredselskende side, hvor han afskyr de mange ofre for krigen, og på den anden side kan finde på at råbe: “Ingen fanger!” før et angreb – underforstået: dræb alle…
Se mere på https://filmogtro.dk/